Siddestilling
Den spirituelle lyd fra Hare Krishna Maha-Mantra'et sætter automatisk sindet i forbindelse med den spirituelle sfære. Man behøver derfor ikke manipulere denne situation frem ved at benytte bestemte siddestillinger og åndedrætsteknikker. Find en position du føler behagelig. Det kan være traditionel lotusstilling, skrædderstilling, siddende på en stol, i din sofa eller lignende. Det handler om, at du skal føle dig afslappet og godt tilpas.
Atmosfære
Man kan benytte Hare Krishna Maha-Mantra'et overalt - derhjemme, i bussen eller sågar på en gåtur i naturen. En fredfyldt atmosfære er dog altid at foretrække. At sidde stille derhjemme med stearinlys og røgelse kan for mange være med til at skabe denne gavnlige atmosfære. Igen handler det om, at du skal kunne være afslappet og fokusere på at lytte opmærksomt til mantra'et.
Udtale
Udtal mantra'et klar og tydeligt. Når vi mediterer, vil sindet i tide og utide forsøge at fortælle os, om alle de "vigtige" ting, vi skal nå. Når dette sker, så fortæl dig selv, at du ikke er disse tanker. Lad dem komme og gå uden at give energi til dem. Fokuser i stedet på mantra'et ved at udtale hver stavelse meget klart og tydeligt. Sig til dit sind: "Vi skal nok få ordnet de ting senere, lige nu mediterer vi.
Rutine og regulering
Du kan meditere, hvornår det skal være, men at være reguleret hjælper med til at gøre sindet fredfyldt. Derfor, hvis du kan dedikere dig sig til at fastsætte et bestemt tidsrum til meditation hver dag, så opnår du de bedste resultater. Med et bestemt tidsrum tænker jeg både på klokkeslet og på, hvor lang tid du afsætter til meditationen. Kan du ikke komme ind ind i en så fast rutine, så fortvivl ikke. Hvis du bare gør det dagligt, får du fantastiske resultater.
Brug følesansen
Selv om det på ingen måde er en nødvendighed, så er det i Østen en traditionel praksis, at man bruger en "bønnekæde" (en såkaldt japa-mala) når man mediterer med mantra'er. Dette gør, at man kan følge med i, hvor mange mantra'er man fremsiger, og samtidig engagerer man følesansen. Dette er en stor hjælp i forhold til at holde koncentrationen under mantra-meditationen. I Hare Krishna bruger vi japa-mala'er med 108 perler. Er du interesseret i en, så skriv til mig.
Har du spørgsmål omkring mantra-meditationen, så send mig en besked via "kontaktboksen" på siden "TIlmeld".